I vores vidensguide herunder kan du læse alt om hvad der fører til hårtab og hvordan det kan behandles. Derudover er der også gode råd til hvordan du kan forebygge hårtab.
Typer af hårtab
Der er mange typer af hårtab (alopeci), og dette kan komme i mange former. Det kan komme som følge af blandet andet alder, gener, hormonændringer eller kost. Herunder kan du læse om de mest almindelige årsager til hårtab.
På Poseidon Klinikken møder du en af verdens bedste læger inden for den avancerede ikke-kirurgiske hårtransplantation.
Ad
Før du begynder på en behandling, er det en god ide at konsultere din praktiserende læge, eller en hudspecialist. De kan hjælpe dig med at lokalisere årsagen til dit hårtab, og komme med råd til hvordan det bedst behandles.
Genetisk hårtab
Den hyppigste årsag til at mænd taber håret er genetisk hårtab, også kaldet arveligt hårtab. Oftest ses hårtab hos mænd i form af en måne og høje tindinger. Det er således din families gener der har en indvirkning på din hårvækst. Hvis en stor del af din familie har døjet med hårtab, er sandsynligheden for at du også kommer til at lide af det meget stor. Heldigvis er der mange behandlingsformers, som du også kan læse om her.
Hormoner og hårtab
En anden meget hyppig årsag til hårtab er ændringer i dine hormoner. Der kan være mange årsager til, at dine hormoner ændrer sig, og således resulterer i hårtab. Hvis du har et højt testosterontal, kan dette føre til hårtab. Og dette er ikke kun et problem for mænd.
Også kvinder kan døje med denne udfordring, og det er faktisk en af de mest almindelige årsager til kvindeligt hårtab. For kvinder, kan også problemer med æggestokkene eller binyrer betyde at der opstår hårtab. Visse sygdomme kan også have indvirkning på hormonniveauet, og dette kan også give skader på hårvæksten.
Kost og hårtab
En tredje grund der kan resultere i hårtab, er kost og ernæring. Forskere har bevist en sammenhæng mellem vitaminmangel og at man mister hår eller bliver tyndhåret. Det er særligt vitaminet Biotin, samt C-vitamin og D-vitamin der er yderst vigtige vitaminer, når det kommer til kroppens evne til at give næring til både hår og negle.
Hvis du oplever dette problem, er løsningen oftest en kostomlægning, så du fremover indtager de rette mængder af vitaminer. Det kan i den sammenhæng anbefales at du tager vitaminer og i visse tilfælde kosttilskud, så du kan rette op på vitaminbalancen, og på den måde få dit hår tilbage til en sund tilstand.
På Poseidon Klinikken møder du en af verdens bedste læger inden for den avancerede ikke-kirurgiske hårtransplantation.
Ad
Derudover skal du også være opmærksom på, at vitaminmangel, kan føre til alvorlige sygdomme. Det er derfor vigtigt med en sund kost, og samtidig tilføje evt. yderlige vitaminer eller andre kosttilskud, hvis du ikke kan få nok via din normale kost.
Stress og hårtab
Psykiske problemer kan også resultere i hårtab. Blandt de hyppigste årsager til hårtab, inden for psykisk relaterede lidelser, er stress. Det er naturligvis ikke alle der er stressede der vil opleve hårtab. Men hos kvinder er det i højere grad tilfældet end hos mænd, at de kan blive tyndhårede i forbindelse med stress.
Grunden til at stress i nogle tilfælde fører hårtab med sig er, at når man er stresset, får kroppen ikke tid og ro nok til at genopbygge sig selv. Og da hår og negle er de væv der bliver opbygget sidst, vil det være her det kommer til udtryk først.
Hvis man bliver udsat for en voldsom traumatiserende oplevelse, såsom dødsfald af nære venner eller alvorlig sygdom, kan dette også lede til hårtab, blandt andet i forbindelse med PTSD (posttraumatisk stresslidelse).
Vitaminer mod hårtab
For at opretholde en sund hårvækst er det som sagt vigtigt at man får de vitaminer kroppen har brug for. Dårlig kost kan have en direkte negativ indvirkning på hår og negle. Dårlig kost kan føre en lang række dårlige konsekvenser, og deriblandt at man mister håret, eller oplever at blive tyndhåret.
For at håret kan vokse og udvikle sig optimalt, er det derfor vigtigt at du får en sund kost med masser af næringsstoffer. Det giver nemlig en bedre blodcirkulation, og styrker dermed hårsækkene. Det kan også være en god ide at overveje kosttilskud, da det kan hjælpe på hårvæksten og mange andre ting.
I det at det kosttilskud kan have en masse andre gode egenskaber for kroppen, for eksempel en styrkelse af immunsystemet eller reduktion af blandt andet betændelse i hårbunden. Her kan du se en liste over de vitaminer der styrker dit hår, såvel som din krop:
B-komplekse vitaminer
B-komplekse vitaminer er afgørende for sundt hår, da det har et utal af gode egenskaber. Vitamin B-5 stimulerer binyrerne og derved hårvæksten, og biotin hjælper med at genopbygge beskadiget hår.
Det anbefales derfor, at du indtager en B-kompleks vitamin om dagen, plus biotin og en B-5 vitaminer. For at få de gode B-vitaminer via kosten, kan du f.eks. spise nødder, bønner, kartofler avocadoer og æg. På den måde kan du sikre dig at du undgår at få mangel på B-vitamin.
Fiskeolie (Omega-3)
Hvis du ønsker er sund hovedbund, er det ikke til at komme udenom de Omega-3 fedtsyrer der findes i fiskeolie. Disse har således en meget positiv indvirkning på hud- og hårlidelser, da de reducerer betændelse. Det betyder, at hvis man har betændelse i hovedbunden, forhindrer det blodtilstrømningen til hårsækkene. Dette kan have alvorlige konsekvenser, og kan i yderste grad føre til hårtab.
Det anbefales derfor at du indtager fiskeolie hver dag, da det kan hjælpe med at stoppe betændelse, ved blandt andet en øget blodcirkulation. Du skal dog være meget opmærksom på, at hvis du bruger blodfortyndende medicin, skal du konsultere din læge før du tager fiskeolie, da det fortynder blodet. I kosten kan du naturligvis også få Omega-3, gennem blandt andet valnødder, hørfrø, tun, æggeblommer. laks og sardiner.
D-vitamin
Forskning har vist, at mangel på D-vitamin kan føre til pletskaldethed (alopecia areata). Men heldigvis er der en simpel løsning, der kan sikre at du får nok D-vitamin. Det enkle råd er, at du går udenfor mindst 10-15 minutter hver dag og bliver eksponeret for sollys. Dette vil nemlig stimulere din hårvækst ved at aktivere dine hårsække til at vokse.
Du skal naturligvis passe på du ikke tager for overdreven meget sol, da dette kan føre til hudkræft, så det anbefales også at du gør det med måde. Sollys er den bedste kilde til D-vitamin, da det ikke er så mange fødevarer der indeholder store mængder af D-vitamin. Så får du ikke nok via din kost eller sollys, så kan det derfor være en god ide at tage vitaminpiller og kosttilskud der indeholder D-vitamin.
Jern
Især jenmangel hos kvinder kan føre til hårtab. Ifølge forskere, er det specielt kvinder mellem 15 og 45 år der er i farezonen for hårtab, hvis de ikke får jern nok. Det anbefales derfor at du tager kosttilskud, eller multivitamin der indeholder jern, og derved undgår jernmangel.
Derudover kan man også spise en lang række fødevarer der indeholder jern. Af jernholdige fødevarer er der blandt andet; spinat, mørk chokolade, broccoli, tofu og linser og bønner.
Zink
Zink har en positiv indvirkning på håret. Zink gør det nemlig nemmere for hårsækkene at vokse, og gør dem stærkere, og derved er zink uundværligt for hår, hud og negle. Hvis du ikke får zink nok, bliver din proteinstruktur svagere, og det resulterer i svage hårsække, der fører til at man taber håret eller bliver tyndhåret.
Hvis du er på en low carb diet, skal du være opmærksom på du stadig får nok zink. Det er derfor ofte anbefalet, at du tager vitaminer eller et kosttilskud der indeholder zink. I din daglige kost kan du forsøge at tilføje nogle af følgende fødevarer; søde kartofler, spinatkikærter, nødder, østers og æg, der alle indeholder gode mængder zink.
Behandling af hårtab
Der findes en lang række metoder til at behandle hårtab. Nogle kommer i form af medicin eller kosttilskud, men mange vælger i stedet at få lavet en hårtransplantation. Du kan her læse om de forskellige behandlingsformer.
Minoxidil
Minoxidil er en af de meste kendte pille mod hårtab, der også er kendt under navnet Rogaine. Produktet er blevet meget populært, fordi det både hjælper mod tyndt hår hos kvinder, såvel som stimulerer hårvæksten hos mænd. Minoxidil gode egenskaber er blevet anerkendt af forskere for dets positive egenskaber, når det kommer til at hjælpe mod manglende hårvækst.
Men ikke nok med at det stimulerer hårvækst, kan det samtidig anvendes til behandling af hårtab. Minoxidil blev udviklet helt tilbage i 1950’erne, som et middel, der skulle hjælpe mod forhøjet blodtryk. Men forskerne fandt ud, at det stimulerede hårvækst, og det har siden været brugt med stor succes i bekæmpelsen af hårtab og tyndt hår.
Hårtransplantation
Hårtransplantationer har efterhånden eksisteret i et stykke tid. Dette er en noget mere bekostelig affære end andre løsninger, men den har vist meget effektive resultater. Når du får lavet en hårtransplantation, flyttes hårrødder fra en del af hovedbunden, der indeholder aktive hårsække til områder, hvor hårvækst er stoppet.
Efter hårtransplantationen, falder det ny transplanterede hår ofte af inden for et par uger efter transplantationsproceduren. Men de transplanterede hårsække begynder at danne hår igen, i løbet af et par måneder. Der findes to former for hårtransplantationer.
Begge metoder er meget effektive, men de har hver især deres fordele, og retter sig mod forskellige patienter.
FUT hårtransplantation er den lidt ældre type operation hvor man flytter et stykke hud fra typisk nakkeområdet. Derefter placeres de fjernede hår i de skaldede områder i hovedbunden. Du skal dog være opmærksom på, at denne type indgreb kan give ar i nakken.
FUE hårtransplantation er en nyere metode, hvor man opererer hårsækkene ud enkeltvis, hvorefter disse indsættes i de bare områder i hovedbunden. Også denne operationsform efterlader ar, men kun som små hvide prikker i den bagerste del af hovedet.
Hvem skal vælge FUT-metoden?
- Mennesker, der har større områder af skaldethed og gerne vil have det dækket i et enkelt snuptag
- Folk, der ikke har noget imod udskæringer, sting eller en længere helingsperiode
Hvem skal vælge FUE-metoden?
- Velegnet til folk der har mindre områder af skaldethed.
- Mennesker med aktiv livsstil
- Kvinder med mindre områder af skaldethed
- Folk der foretrækker mindre invasive procedurer og ikke ønsker en stor operation, med syninger i hovedbunden.
- Dem, der ønsker et hurtigere resultat
Finasterid
Finasterid, også kendt under navnet Propecia, er en pille, der har vist sig meget effektiv når det kommer til bekæmpelsen af hårtab. Finasterid er ikke et mirakelmiddel, der kan give alle en stor hårpragt, men det er et produkt med en lang række gode egenskaber mod hårtab.
Finasterid er et særdeles effektivt stof, når det kommer til at forhindre hår i at udtyndes. Det har nemlig den gavnlige effekt, at det stopper transformationen af testosteron til DHT (dihydrotestosteron). DHT er et hormon, der har den negative egenskab, at det får hårsække til at blive mindre for til sidst at stoppe med at gro hår. Det er dog vigtigt du kontakter din læge, når du opdager hårtab, da dette produkt er receptpligtigt.
En af fordelene ved Finasterid er helt klar at det er nemt. Alt du skal gøre, er at tage en Finasteridpille hver dag – naturligvis afhængig af din aftale med din læge. Så længe du tager denne virksomme pille, kan du holde hårtabet i skak. Finasterid er naturligvis blevet testet klinisk, og med særdeles gode resultater.
Over 80% af mænd der tager Finasterid har oplevet en positiv effekt, og således oplevet at deres hårtab er stoppet, og de har efterfølgende bevaret det hår de havde, da de begyndte at tage produktet. Over 65% af mændene, der tager Finasterid, har tillige fået en mærkbar genvækst af tabt hår.
Hvad er fordelen ved Finasterid?
Som tidligere nævnt kan Finasterid ikke helbrede skaldethed hos mænd. Men hvad det kan gøre, er at blokere det hormon der giver hårtab hos mænd (DHT). Det er dog meget vigtigt at huske, at Finasterid kun er effektivt så længe du tager præparatet.
Så uanset hvor meget gavn du har haft af Finasterid, og hvor meget hår der er vokset frem, hvis du stopper med at tage produktet, så vil du igen miste håret. Du vil således opleve, at din hårtabsproces vil forsætte hvor den slap, før du tog Finasterid. Dette stof er således meget effektivt hvis du ønsker at sætte dit hårtab på pause, og på den måde stoppe den negative udvikling af dit hår.
Årsager til kløende hovedbund – der kan bevirke hårtab
Der er ogs mange der døjer med kløe i hovedbunden, som ligeledes kan forårsage hårtab. Det kan være stærkt ubehageligt, men heldigvis er der måder, man kan stoppe den ubehagelige kløe – og dermed det evt. hårtab der kommer på baggrund af kløen.
Det kan føles som om kløen aldrig vil stoppe, men der er gudskelov hjælp at hente. Men for at hjælpe mod kløen, skal man først lokalisere hvordan og hvorfor kløen er opstået. Her er de mest hyppige måder hvorpå kløe opstår, og hvordan det kan behandles.
- Skæl: Hvis din hovedbund er tør og klør, og du ser flager på dit hår eller tøj, har du sandsynligvis skæl
Hvis du har skæl, anbefales det at du bruger en skælshampoo og hovedbundsbehandlinger. Ved kraftigere forekomster af skæl, skal du kontakte din læge. Han kan udskrive stærkere middel mod skæl, men dette kræver en recept.
- Allergisk reaktion på et hårplejeprodukt: En tør, kløende hovedbund kan være resultat af, at du ikke er grundig nok med at skylle alt shampoo ud af dit hår og hovedbund når du er i bad. Men hvis oplever en kraftigere og kløe, kan det være der er tale om skæleksem (også kaldet dermatitis).
Dette er ikke udsædvaneligt blandt folk der ofte får farvet hår, og er således en allergisk reaktion. Hvis du oplever dette, er det meget vigtigt at du stopper med farvningen, og bruger en mere miljøvenlig farvning.
Du kan også have en allergi mod en bestemt shampoo, balsam eller et andet produkt, der berører din hovedbund. Hvis det er tilfældet, vil du sandsynligvis få kløende udslæt på din hovedbund og enhver anden hud, som produktet kommer i kontakt med.
For at standse kløen skal du stoppe med at bruge det produkt, der forårsager reaktionen. Hvis du har svært ved at finde årsagen kan en hudlæge oftest hjælpe dig.
- Ringorm i hovedbunden: Ringorm i hovedbunden er ikke forårsaget af orme. Det er en infektion forårsaget af en svamp. Hvis du får ringorm på din hovedbund, vil du sandsynligvis have en rød og stærkt kløende udslæt.
Sådan løses problemet: For at få hjælp, har du brug for en præcis diagnose og behandling for ringorm. Behandling af ringorm i hovedbunden kræver receptpligtig medicin, så du skal derfor søge læge. Dermatologer behandler ofte ringorm, så det kan være nyttigt at se en hudspecialist.
- Nerveproblem: En intens kløende hovedbund uden tegn på udslæt eller anden hudreaktion kan være et tegn på et nerveproblem. Din læge kan måske se, at du har neuropati (neu-rop-ah-thie). Det er det medicinske ord for et problem langs en nerve på grund af skade, sygdom eller en abnormitet i den måde nerven virker på.
Sygdomme, der kan påvirke dine nerver, inkluderer helvedesild og diabetes. Hvis du har hårtab, der har forårsaget ar, der løber dybt, kan arene have beskadiget dine nerver. Denne skade kan få din hovedbund til at kløe.
Sådan får du hjælp: En hudlæge kan hjælpe dig med at løse problemet.
Læs også: Hårtab – Sådan får du stærkt og sundt hår igen
Forebyg hårtab med naturlige midler
Der er heldigvis flere ting du kan gøre for at forebygge hårtab, og mange af de produkter du kan bruge, er helt naturlige, og skader således hverken dit hår eller miljøet.
Aloe Vera
Som du nok ved, har Aloe Vera utrolig mange gode egenskaber. Denne vidunderplante kan også hjælpe dig med mere sundt hår. Aloe Vera trænger ind i hovedbunden, hvor det heler og reparerer og stimulerer hårvækst ved at give næring til hårsækkene. For at drage fordel af det, er alt hvad du skal gøre at udtrække den gode gel fra et stykke af planten – eller bruge en aloegel.
Derefter blandes det med et par dråber varmt vand for at fortynde det og derefter massere det i fugtigt hår. Lad det arbejde i omkring tyve minutter, og så er det klar. Skyl efter med varmt vand og vask derefter håret med shampoo. De fleste vil opleve at det er særdeles effektivt.
Kokosmælk og gulerod
Både kokosmælk og gulerødder indeholder vitamin B og begge to er effektive næringsstoffer til håret. De to sunde produkter indeholder vitamin B, hvilket er vigtigt for hårets sundhed og vækst.
Skær en mellemstor gulerod i stykker og bland den med kokosmælken i en blender. Blend grundigt, indtil blandingen ligner en milkshake med en flot orange farve. Du kan derefter bruge blandingen som en fugtgivende tonic. Du skal påføre det på fugtigt hår. Påfør det lidt ad gangen ved at massere det godt ind i hovedbunden og i håret, og derefter lade det virke i 20 minutter. For at gøre det nemmere at holde i dit hår, kan du bruge et håndklæde.
Skyl efterfølgende med varmt vand og vask normalt. Meget enkel og nyttig. Det virker bedst, hvis du bruger det to gange om ugen.
Brændenælder
Ja, det lyder utroligt, men faktisk bliver brændenælder brugt i mange cremer og shampooer. Brændenælden et lægemiddel, der er blevet brugt siden oldtiden og har mange gode egenskaber og anvendelsesmuligheder. Den stimulerer og styrker hårsækkene. Mange shampoo og cremer er lavet på brændenælder. Det er meget nemt og hurtigt at lave et ekstrakt af denne plante.
Tilsæt ca. fem nældeblade i et par deciliter kogende vand. Lad stå, indtil temperaturen falder. Når det er klart, påføres det på fugtigt hår, og herefter skal det virke i 20 minutter. Gør det to gange om ugen.
Urteskylning
Urter har gennem mange 1.000 år været brugt til behandling af forskellige sygdomme og lidelser. Og faktisk menes det også at have en gavnlig effekt på styrkelse af håret, og mod hårtab. Herunder kan du se nogle af de urter du kan bruge. For at gøre urterne klar, skal du putte dem i kogende vand, og når vandet er afkølet, kan du påføre det hovedbunden. For det bedste resultat, skal de virke i dit hår i mellem 15 til 20 minutter.
Basil har antiinflammatoriske egenskaber, styrker håret mod brud og forbedrer cirkulationen i hårsækkene og stimulere ny vækst.
Lakridsrod indeholder flere kemiske forbindelser, der er meget gavnlige for at forhindre hårtab, behandle skæl, helbrede svampeinfektioner og hjælpe mod kemisk skade på hår og hovedbund. For at lave denne mikstur, tilsæt da en spiseskefuld tørret lakridsrod til tre kopper kogende vand. Lad lakridsroden trække i mindst en time for det bedste resultat.
Myter om hår og hårtab
Der er opstået utrolig mange myter omkring hårtab, hvordan det opstår, og hvad man kan gøre for at behandle det. Du kan herunder læse noget af de mest almindelige myter, og om de er sande eller falske.
”Håret vokser ikke lige hurtigt på hele kroppen”
Sandt. Det er videnskabeligt bevist, at håret vokser ved forskellige hastigheder på kroppen. Det betyder, at håret ikke vokser så hurtigt på alle forskellige dele af kroppen.
Myten er sandt, og skæg vokser f.eks. i en anden hastighed end håret på hovedet. Det er også forskelligt fra person til person hvor hurtigt håret vokser, da det afhænger af biologiske og genetiske faktorer.
”Håret vil altid have samme struktur”
Denne myte er falsk, da hårets struktur ændres af forskellige faktorer. Hvis du har krøllet hår og tager medicin, kan medicinen gå ind og ændre strukturen lidt. Der er ofte kun midlertidige ændringer, men permanente ændringer kan også forekomme. Der er også produkter, som kan ændre din hårstruktur.
”Hår bliver hurtigere grå, hvis du ryger cigaretter”
Myten er sand, men der er mange diskussioner på dette område. Du kan endda se på ældre rygere, at de har så meget mere grå hår end ikke-rygere på samme alder. Generne spiller selvfølgelig også en stor rolle.
Nogle studier har dog vist, at rygere har 4 gange større risiko for at få grå hår end ikke-rygere. Hvad værre er, at rygere har en tendens til at miste deres hår hurtigere end ikke-rygere.
”Håret skal vaskes hver dag for at opretholde sin naturlige skønhed og struktur”
En shampoo er vigtig for at tage dig godt af dit hår. Shampoo renser dit hår og sikrer, at hårvoks og andet skidt bliver vasket ud. Der er ingen plan for, hvor ofte håret skal vaskes, da det er forskelligt fra person til person. Nogle menneskers hår skal vaskes hver dag, mens andre kan vente.
Myten er falsk, så du behøver kun at vaske dit hår, når du føler det nødvendigt.
”Du taber hurtigere dit hår, hvis du ofte går med kasket eller hat”
Det er rigtigt, at håret har brug for ilt, og en hue eller hætte kan gøre det svært at få dette. Nogle teorier tyder på, at denne myte startede i det amerikanske militær. Soldaterne bærer næsten altid hovedbeklædningen, og mange af dem bemærkede, at de tabte hår, så de bebrejdede hatten.
Men de glemte en vigtig detalje.
De fleste af de soldater, der går ind og gør deres militærtjeneste, er unge mænd. Disse mænd er dermed i den alder, hvor man kan begynde at se tegn på hårtab. Det er hverken hatten eller hjelmes skyld, men generne.
Myten er falsk.
”Fjern et gråt hår, og du får to nye”
Hvis denne myte var sand, ville mange mennesker ikke have så få grå hår som de har. Man kan altid farve grå hår tilbage til ens normale hårfarve, men man kan ikke få to nye hår ved at fjerne et. Myten er falsk, men du bør ikke begynde at plukke hår fra hovedet, fordi det ikke er sikkert, at du vil få dem tilbage.
”Det er vigtigt at starte behandlingen mod hårtab så tidligt som muligt”
Hårtab skyldes blokering af hårsækkene, men mange venter for længe efter de har opdaget problemet. Hvis hårsækkene har været inaktive i flere år, vil de til sidst være helt “døde”. Særligt udviklede vækststimulerende produkter indeholdende E-vitamin, biotin og zink kan have en god effekt på trætte hårsække.
Myten er sand. Det er vigtigt at sætte ind så hurtigt som muligt hvis man oplever hårtab. Særligt Finasterid kan hjælpe med at stoppe processen.